Om et ordsprogs underlige forvandling
Det tyske udtryk »sein blaues Wunder erleben« [at opleve sit blå under] betyder så meget som at få sig en ordentlig overraskelse – med negative konsekvenser.
Om et ordsprogs forandrede betydning
Den, der oplever sit »blå under«, kan helt sikkert forberede sig på en overraskelse. Men hvor stammer dette ordsprog egentlig fra? Hvorfor er det blå ubehageligt eller vildledende? Har det virkelig noget at gøre med klædefremstillernes håndværk, som det ofte er blevet antaget? Eller har det blå måske en anden betydning, der i dag er skjult for os?
Blåt som farven på tvetydighed
Farven blå er blevet forbundet med mange ting, der har med bedrag eller illusion at gøre. Det er ikke kun den blå tåge, der slører vores sanser. Vi lyver det blå ned fra himlen eller fabulerer ud i det blå. Vi begiver os ud på en tur ud i det blå, altså ud i det uvisse og ukendte.
Ifølge Duden-ordbogen om ordets oprindelse blev vi oprindeligt ikke mørke, men blå for øjnene, når vi var ved at besvime. Denne helt særlige svimmelhed repræsenteres altså af farven blå. Men også det særlige, det unikke kommer til udtryk heri. Det uvisse ved farven blå behøver altså ikke altid at være negativt.
Men i udtrykket »at opleve sit blå under« ligger der imidlertid en kraftig trussel. For den, der oplever sit blå under, bliver overrasket på en negativ måde. Derudover har udtrykket ofte karakter af en trussel om straf.
Blåt klæde og blå røg
Oprindelsen til udtrykket »at opleve sit blå under« tilskrives ofte klædefarvernes håndværk. Gennem en kemisk reaktion skiftede grønne eller gule klæder farve til blå. Betragteren oplevede faktisk et blåt mirakel. Ifølge en anden fortolkning stammer udtrykket fra middelalderlige gøgleres forestillinger. Disse brugte blå røg til deres tricks og tryllekunster, hvilket skjulte det, der skabte overraskelser blandt publikum.
I begyndelsen lå fascinationen af det blå under altså til grund for udtrykket. I løbet af århundrederne blev det imidlertid til frygten for noget negativt. Men der er stadig uenighed om disse forklaringer på det blå under.
At høre, se og opleve det blå under
Det er dog ikke kun farven blå, der er af interesse for betydningsbestemmelsen. Også det verbum, der ledsager udtrykket, skal tages i betragtning. For inden man oplevede sit blå under, kunne man allerede se det og endnu tidligere høre det. Sådan beskriver det i hvert fald Christiane Wanzeck, der har beskæftiget sig med oprindelsen og historien bag talrige farveudtryk.
Ifølge Wanzeck hørte man sit »blaues Wunder« mod slutningen af det 14. århundrede, når nogen fortalte en usand historie. Den usande historie blev så i løbet af århundrederne til en utrolig historie, et mirakel, der skulle gøres synligt. Man så så sit »blaues Wunder«.
Først i det 20. århundrede skal udtrykket angiveligt være blevet afledt heraf i forbindelse med verbet »erleben«.
Et velkendt udtryk, der meget smukt kunne indpasses i en fortælling om sanserne og om, hvordan sanseindtryk opstår. For mig endnu en anledning til nøje at observere, hvordan sansemæssig opfattelse fungerer, og om et billede faktisk kun opstår ud fra visuelle indtryk.
Dette udtryks forandring passer desuden meget godt til overgangen fra en mundtlig tradition til en skriftlig, hvor øjet vandt dominans over øret.
Og for at fylde metaforkassen helt op: I øjeblikket truer faren for, at Tyskland snart kommer til at opleve sit blå under. Jeg håber ikke, at det sker. Men måske ville det være en anledning til at spørge sig selv, hvornår vi holdt op med at lytte til hinanden og begyndte at visualisere alt det utrolige, indtil det kan tilskrives sin egen »sandhed« i betydningen af synlighed.
Litteratur
Duden. Das Herkunftswörterbuch. Etymologie der deutschen Sprache. 2., völlig neu bearbeitete Auflage, Hg. von Günther Dodrowski. Mannheim/Wien/Zürich:1989, S. 86.
Wanzeck, Christiane: Zur Etymologie lexikalisierter Farbwortverbindungen. Amsterdam, New York 2003. Seite 316 ff.
